Spørgsmål og svar

Her er de spørgsmål, vi oftest får. Står dit ikke på listen, så skriv til os.

Om Wake

Hvad er Wake?

En lille klods uden skærm, knapper og batteri. Du sætter den i et andet rum, og der bliver den stående.

Når dine apps er låst, eller alarmen ringer, kan det kun slås fra ét sted: henne ved klodsen. Du er nødt til at rejse dig og gå derhen – og det er lige præcis meningen.

Hvorfor ikke bare bruge telefonens egne funktioner?

Fordi de kan slås fra med ét tryk. Skærmtid spørger pænt, og alarmen kan snoozes, uden at du åbner øjnene. Wake fjerner valget: klodsen står i et andet rum, og du skal derhen.

Hvor kan jeg sætte den?

Hvor som helst. Der er magnet på bagsiden, så den sidder på køleskabet og andet metal, og der følger dobbeltklæbende tape med, så den kan sidde på alt andet. Gummiringen i bunden gør, at den også bare kan stå på en hylde.

Skal den lades op?

Nej. Wake er bygget uden batteri, så der er ingenting at lade op eller skifte, og den holder i mange år.

Hvad er der i æsken?

Wake, dobbeltklæbende tape og en kort vejledning. Appen henter du gratis i App Store.

Om appen

Hvilke apps kan jeg låse?

Dem, du selv vælger. De fleste låser sociale medier, spil og streaming, og lader telefon, beskeder og kort være åbne, så telefonen stadig kan bruges til det, den skal.

Kan jeg ikke bare slette appen?

Ikke mens en blokering kører eller alarmen ringer. Så kan appen ikke slettes, og den eneste vej ud er at holde telefonen mod klodsen.

Når der hverken er blokering eller alarm i gang, kan du slette den, præcis som du vil.

Hvad hvis jeg får brug for en låst app?

Du har tre gratis nødskip, og du kan købe flere i appen. Ellers går du hen til din Wake og låser op.

Virker den med min telefon?

Wake virker kun med iPhone (iOS) – ikke Android. Appen er inkluderet og koster ikke noget.

Vil du have besked, hvis der kommer en version til Android, så skriv dig op her.

Er der abonnement?

Nej. Du betaler én gang for klodsen, og appen er gratis.

Kan jeg bruge den samme Wake til flere telefoner?

Ja. Klodsen er ikke bundet til én telefon, så I kan dele den derhjemme.

Kan jeg have flere Wakes til én telefon?

Ja. Du kan have lige så mange, du vil, og sætte dem der, hvor det giver mening for dig. Telefonen kan låses op ved dem alle.

Levering og retur

Hvornår får jeg min ordre?

Vi sender fra Danmark, og pakken er typisk hos dig 1-3 hverdage efter, du har bestilt.

Hvad koster fragt?

Fragtprisen står ved kassen, før du betaler. Bestiller du to, sender vi gratis.

Kan jeg fortryde mit køb?

Ja. Du har 30 dages returret, fra du modtager pakken. Skriv til os, så hjælper vi dig videre.

Hvad hvis jeg mister den?

Du har altid tre gratis nødskip, og du kan købe flere i appen, hvis du får brug for det.

Har du mistet din Wake, så skriv til os, og så finder vi ud af det.

Hvad hvis den går i stykker?

Så skriv til os. Du har to års reklamationsret, og vi finder ud af det.

Læg telefonen fra dig.

Læg telefonen fra dig.

Wake i et andet rum. Det er alt, der skal til.

  • Du modtager